OM BYGNINGEN LOKALERNE ARRANGEMENTER KONTAKT tilbage til forside
Receptionen
Børssalen
Biblioteket
Børsgangen
Empiresalonen
Tietgensalen
Komitesalen
Formandens kontor
Oprindeligt var Børsen indrettet som varebørs.
Hver dag afholdtes varebørs med korn og mange oversøiske varer. Skibene kunne lægge til direkte ved kajerne, der løb på begge sider af bygningen i det, der nu er Slotsholmsgade og Børsgade, og man kunne dengang køre sine varer op ad rampen og ind i den store Børssal.

Hele bygningens 1. sal var et stort lokale med undtagelse af skrivestuerne i de 4 små rum i hvert hjørne af bygningen. Gennem hele bygningen indrettede man boder og butikker langs væggene samt på begge sider af midtergangen. Børsen fungerede som en slags ”gågade”, hvor man kunne få alt, hvad hjertet kunne begære. Især det finere borgerskab gik på Børsen for at se – og for at blive set. Det var også nemmere at gå gennem Børsen end at gå på gaden (kajen), hvor man skulle gå mellem tønder, baller og anden last og bukke sig for bovspydene på de mange skibe, som lå til kaj. Foruden almindelige småfolk kom også datidens store grosshandlere, skippere og mæglere på børsen, såvel for at gøre forretninger som for at pleje omgang med ligemænd. Den første, man mødte på rampen, var kagekonen, som solgte kager og frugt, og om vinteren havde hun i øvrigt en ekstra indtægt ved at udleje sivsko.

I arkiverne findes adskillige klager fra købmænd over det højrøstede publikum og de sømænd, som havde slukket tørsten efter en lang rejse. Også Kongens soldater kunne lamme handelen totalt, når de skulle frem og tilbage over den nye Knippelsbro til Christianshavn og marcherede gennem bygningen med trommer og piber.
Indtil 1857 havde Grosserer-Societetet lejet sig ind på Børsen, og ved overtagelsen gennemførte Societetets komite (bestyrelse) straks omfattende indvendige ændringer. Arkitekt Harald Stilling indrettede den nye børssal. Specielt gennemgik den store børssal store forandringer, men siden den stod færdig i 1858, er der alene lavet lidt om i 1858, hvor salens fire hjørner blev udsmykket med kultegningerne af Lorenz Frølich. Kultegningerne illustrerer arbejdet, retfærdigheden, modet og kærligheden. I
galleriet over Børssalen indsatte man blyindfattede vinduer med byvåben fra europæiske og enkelte oversøiske havnebyer.

I Børssalens østlige ende står Thorvaldsens prægtige statue af Kong Christian IV – altid hævet over enhver forsamling i salen og omkranset af Dannebrog.

Gulvet i Børssalen er af historisk værdi, da parketstavene er af den nu uddøde træsort eukalyptus. Gulvet er slidt på en ujævn måde. Det skyldes ifølge historien, at der visse steder i Børssalen var opstillet tavler, hvoraf dagens børsnoteringer fremgik, hvorfor gulvet foran tavlerne er særligt slidt. Den største slitage er dog foran de indbyggede hvilebænke i salens sider.
Indretningsår: 1857-1859
Arkitekt: Harald Stilling
Bygherre: Grosserer-Societetet
Leje af Børssalen
frem tilbage