|
|
|
 |
|
|
 |
Oprindeligt
var Børsen indrettet som varebørs. |
Hver dag
afholdtes varebørs med korn og mange oversøiske
varer. Skibene kunne lægge til direkte ved kajerne, der
løb på begge sider af bygningen i det, der nu er
Slotsholmsgade og Børsgade, og man kunne dengang køre
sine varer op ad rampen og ind i den store Børssal.
Hele bygningens 1. sal var et stort lokale med undtagelse af
skrivestuerne i de 4 små rum i hvert hjørne af
bygningen. Gennem hele bygningen indrettede man boder og butikker
langs væggene samt på begge sider af midtergangen.
Børsen fungerede som en slags ”gågade”,
hvor man kunne få alt, hvad hjertet kunne begære.
Især det finere borgerskab gik på Børsen
for at se – og for at blive set. Det var også nemmere
at gå gennem Børsen end at gå på gaden
(kajen), hvor man skulle gå mellem tønder, baller
og anden last og bukke sig for bovspydene på de mange
skibe, som lå til kaj. Foruden almindelige småfolk
kom også datidens store grosshandlere, skippere og mæglere
på børsen, såvel for at gøre forretninger
som for at pleje omgang med ligemænd. Den første,
man mødte på rampen, var kagekonen, som solgte
kager og frugt, og om vinteren havde hun i øvrigt en
ekstra indtægt ved at udleje sivsko.
I arkiverne findes adskillige klager fra købmænd
over det højrøstede publikum og de sømænd,
som havde slukket tørsten efter en lang rejse. Også
Kongens soldater kunne lamme handelen totalt, når de skulle
frem og tilbage over den nye Knippelsbro til Christianshavn
og marcherede gennem bygningen med trommer og piber. |
|
 |
Indtil 1857 havde Grosserer-Societetet lejet sig ind på
Børsen, og ved overtagelsen gennemførte Societetets
komite (bestyrelse) straks omfattende indvendige ændringer.
Arkitekt Harald Stilling indrettede den nye børssal.
Specielt gennemgik den store børssal store forandringer,
men siden den stod færdig i 1858, er der alene lavet lidt
om i 1858, hvor salens fire hjørner blev udsmykket med
kultegningerne af Lorenz Frølich. Kultegningerne illustrerer
arbejdet, retfærdigheden, modet og kærligheden.
I |
| galleriet over Børssalen indsatte man blyindfattede
vinduer med byvåben fra europæiske og enkelte oversøiske
havnebyer. |
I Børssalens østlige ende står Thorvaldsens
prægtige statue af Kong Christian IV – altid hævet
over enhver forsamling i salen og omkranset af Dannebrog.
Gulvet i Børssalen er af historisk værdi, da parketstavene
er af den nu uddøde træsort eukalyptus. Gulvet
er slidt på en ujævn måde. Det skyldes ifølge
historien, at der visse steder i Børssalen var opstillet
tavler, hvoraf dagens børsnoteringer fremgik, hvorfor
gulvet foran tavlerne er særligt slidt. Den største
slitage er dog foran de indbyggede hvilebænke i salens
sider. |
|
|
|
 |
|
| Indretningsår:
1857-1859 |
|
| Arkitekt: Harald Stilling |
|
| Bygherre: Grosserer-Societetet |
|
|
|
|
 |
|
