OM BYGNINGEN LOKALERNE ARRANGEMENTER KONTAKT tilbage til forside
Børsens historie
Børsen i årstal
Børsen er en af Københavns ældste bygninger og er sammen med Rosenborg Slot
og Rundetårn en af de bygninger, vi husker Christian IV for. Børsen er bygget i nederlandsk renæssancestil, men præget af kongens smag, bl.a. gavlkvistene og tårnet.

Christian IV havde i 1618 bedt ingeniør Johan Semb anlægge en ny bydel, Christianshavn, og over til Christianshavn blev der bygget en dæmning – den første ”Amagerbro” (nu Knippelsbro).

Christian IV havde indset handelens betydning og besluttede sig til, at København skulle gøres til fremtidens storstad og handelscentrum. Man kunne ikke have en storstad uden en børs, så i 1618 bad Kongen Lorenz van Steenwinckel påbegynde bygningen af Børsen på det sted, hvor dæmningen til Christianshavn var landfast med Slotsholmen. Netop som projekteringen af Børsen var påbegyndt, døde Lorenz van Steenwinckel, så det blev hans bror, Hans van Steenwinckel, der overtog sagen, og den 10. december 1619 blev Hans van Steenwinckel udnævnt til bygmester med ansvar for at have alle kongens bygninger under tilsyn. Lorenz og Hans van Steenwinckel var sønner af den belgisk fødte bygmester og stenhugger Hans van Steenwinckel, som efter sin ankomst til Danmark i 1578 havde bistået Christian IV med nye spir på både Helligåndskirken, Nikolaj Kirke og formentlig også Blåtårn på Københavns Slot.

Byggeriet af Børsen
Byggeriet af Børsen var ikke helt ukompliceret, da den skulle bygges på den nyopførte dæmning til Christianshavn. Dæmningen havde endnu ikke fået tid til at sætte sig, så der blev bygget bolværk på begge sider og rammet pæle ned i dæmningen. I 1620 påbegyndte man opførelsen af selve bygningen. Kampestensfundamentet, murene og tagværket blev udført i årene 1621-23, og bygningen var først under tag i 1624. På dette tidspunkt lignede Børsen dog langt fra den Børs, vi kender i dag. Gavlene og kviste på tagets nordside blev først sat op i 1623-1624, og i august 1625 var spiret på plads. Den østlige gavl blev først færdigbygget i 1640.

Siden da har bygningen skiftet udseende adskillige gange for endeligt i 1883 at opnå sin nuværende skikkelse. Det var med opførslen af kviste på tagets sydside i perioden 1879-1883, hvor også tagbeklædningen blev ændret fra bly, blik og tegl til kobber.

Børsen som markedsplads
Børsen blev taget i brug sidst i 1620’erne, hvor man udlejede boder. I stueetagen var der 40 boder med indgang fra gaden. Hele børsbygningens første sal bestod stort set kun af et stort rum, hvor der i midten af rummet og ved vinduerne også blev udlejet boder.

For at stadfæste at København nu havde en Børs og var på vej til at blive et handelscentrum, lod Kong Christian IV opsætte en inskription på latin over indgangsportalerne på begge gavle. Oversat til dansk lyder den:

Christian IV, den almægtige konge af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Fædrelandets udmærkede fader, den lykkelige forvalter af statens ejendom har følgende store kongers berømmelige eksempel og i alvorlig iver for at forøge sine lande med rige handelssteder – grundlagt den danske børs, som her du ser – ikke til Merkurs og Lavernas hemmelige kunster, men først og fremmest til Guds ære, dernæst til indbringende brug for køber og sælger.

Børsen og kongens gæld
Christian IV førte som bekendt flere krige, og han var ikke altid lige heldig. Det førte til, at han konstant var i pengenød og derfor belånte mange af sine bygninger. Dette var også tilfældet med kongens ejendom Børsen. I årene 1639-42 lejede Kongen selv Børsen ud til de handlende. Men Kongen formåede ikke administrationen af de mange lejemål og valgte derfor at udleje hele Børsen til storkøbmanden Jacob Madsen, som han stod i gæld til. I Kongens sidste år havde han pantsat alt, hvad han ejede. Dette gjaldt også Børsen. Kongen pantsatte bygningen til Jacob Madsen, og i 1647 var han tvunget til at sælge bygningen til ham for en sum på 50.000 rigsdaler. Efter Jacob Madsens død købte den nye konge – Frederik III – Børsen tilbage af enkefru Jacob Madsen, da hun ikke havde råd til at beholde og vedligeholde bygningen. Sådan lyder det officielt – men virkeligheden var dog den, at Kongehuset ville have bygningen tilbage – og det fik man. Senere måtte også Christian V pantsætte Børsen – denne gang til Søkvæsthuset, som uden begejstring havde den i pant fra 1685 til 1775.

Salg og fredning
I 1857 manglede Frederik VII penge og solgte bygningen til Grosserer-Societetet for 70.000 rigsdaler.

Citat fra skødet (uddrag):

... 4. at Societetet skal være forpligtet til bestandig at vedligeholde Børsbygningens nuværende architektoniske Ydre, hvormed Staten, gennem Indenrigsministeriet, er berettiget til at føre det fornødne Tilsyn, saa at ingen Forandring ved Børsbygningens Ydre maa foretages, uden at dertil er erhvervet Samtykke fra Statens Side, samt at Planerne saavel for de Hovedforandringer, der første Gang agtes fortagne, som for fremtidige Hovedforandringer ved Børsbygningens Indre...

Dermed var Børsen den første bygning i Danmark, som blev fredet.

Kobbertaget
Christian IV havde oprindeligt lagt blytag på Børsen, men under den svenske belejring af København i 1658-59 blev en del af blyet fjernet og brugt til støbning af kanonkugler. Hullerne i taget blev kun delvist dækket af en blanding af blik og tegl. Først i slutningen af det 19. århundrede udskiftede man taget til det kobbertag, som Børsen har i dag.

Dragespiret
Dragespiret, som forestiller 4 dragehaler, der snor sig om hinanden, er fra 1625 og har siden da været Børsens vartegn. I 1775 var spiret så medtaget, at man var bange for, at det skulle styrte sammen. Det måtte derfor rives ned, og et nyt spir blev opført nogenlunde som det gamle. Ved denne lejlighed blev der fremsat forslag om, at spiret skulle erstattes med en kuppel, men det blev ved forslaget. Selve spiret skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildsvåde. Den dag i dag kan det siges at være sandt. Flere gange har Børsen formået at ”overleve” brande fra nærliggende bygninger: Flere gange er Christiansborg brændt, en gang brændte nabobygningen Privatbanken og senest brændte Proviantgaarden i Slotsholmsgade i begyndelsen af 1990’erne. Alle gange har dragehalerne våget over Børsen.

I 1787 opførte man mod Christiansborg Slotsplads en bygning, som blev forbundet med Børsen. Her havde Danmarks første bank, Courantbanken, til huse. Bygningen blev revet ned i 1879 for at give plads til Slotsholmsgade.

Børsen flager med splitflag
Børsen flager med splitflag – hvilket ikke er normalt for privatejede bygninger. Splitflaget er forbeholdt Kongehuset samt statens myndigheder og institutioner. Som tidligere kongelig ejendom har Børsen altid flaget med splitflag, og Handelskammeret fik derfor i 1995 tilladelse til at fortsætte hermed.

Børsen i dag
Som nævnt købte Grosserer-Societetet Børsen af Frederik VII i 1857, og bygningen har ikke været handlet siden da. Bygningen ejes således i dag af Dansk Erhverv, der blev dannet ved en fusion mellem det tidligere Handelskammer og Dansk Handel & Service i 2007.

I 1999/2000 har Handelskammeret foranlediget en afstøbning og affotografering af bygningens sandstensfigurer, som er meget medtagne af både alder og forurening. Figurerne skal gennemgå en grundig renovering i løbet af de kommende år.

Opførelsesår: 1619-1623
Bygmestre: Lorenz og Hans van Steenwinckel
Byggestil: Nederlandsk renæssancestil
frem